Vil du være modedesigner?

Mange mennesker interesserer sig for mode. Ikke bare som noget, man køber og klæder sig på med, men som noget, de selv gerne vil være med til at skabe. Måske går du selv med en modedesigner i maven?

Hvis det er tilfældet, og du drømmer om at designe tøj til mænd og kvinder, så findes der flere muligheder for at tage en uddannelse. Nogle af de mest profilerede mediefolk herhjemme, for eksempel Jim Lyngvild er uddannet som designere, så der er mange veje at gå, når først man er slået ind på den vej.

Der findes både offentlige og private designuddannelser. Det er ikke alle, man kan få Statens Uddannelsesstøtte til, og vil du både tage en sådan uddannelse og bagefter etablere dig med eget firma inden for design af mode, så kan det være en god idé at tage et erhvervslån hos Qred.com, hvor der er mulighed for at få finansieret sine drømme inden for erhverv og virksomhed.

SAFD

En af de uddannelser inden for mode og design, som man kan tage i privat regi, foregår på Scandinavian Academy of Fashion Design, som er en videreførelse af den institution, der tidligere hed Margretheskolen og var et sted, hvor man kunne lære syning, håndarbejde og andre discipliner i den genre.

Gennem tiden er mange kendte mennesker uddannet herfra. Det gælder blandt andet Prinsesse Benedikte, som tog en uddannelse i kjolesyning og design herfra og dimitterede i 1967.

SAFD er grundlagt af Margrethe Glad i 1931, men det var ikke hende, der lagde navn til skolen – det var derimod dens protektrice, som var prinsesse Margrethe af Parma. Traditionelt har skolen arbejdet med principper for design og syning af kjoler, som er hentet fra den franske modeverden. Det er således højt kvalificerede designere, som er udgået herfra gennem tiden.

Designskolen i Kolding

Et andet sted, der tiltrækker mange designhåb, er Designskolen i Kolding, hvor man også uddanner tøjdesignere og designere inden for andre discipliner. Skolen er grundlagt i 1967 og tilbyder i dag en meget anerkendt designuddannnelse, som unge fra hele landet valfarter til.

I dag er design en akademisk uddannelse, og på Designskolen i Kolding kan man således tage først en treårig bacheloruddannelse i mode og design, hvorefter man kan vælge at bygge ovenpå med en toårig kandidatuddannelse. Sammen med Syddansk Universitet udbyder skolen også en kandidatuddannelse i disciplinen designledelse, så du har mulighed for at gå flere veje inden for erhvervslivet, hvis du vælger en designuddannelse i dag.