Halloween – en god anledning til et selskab

Det er snart oktober, og så står det hele i Halloweens tegn. Den amerikanske skik er for alvor brudt igennem også her i Danmark. Selv om vi tidligere ikke har fejret Halloween som sådan, så må man sige, at skikken har indtaget førersædet blandt alle de traditioner, som efteråret indbyder til. Indtil advent begynder op mod jul er det Halloween, som er i centrum for leg, sammenkomster og selskaber.

Som vi kender Halloween i dag, er skikken kommet hertil fra USA, og vi har nærmest med kyshånd taget traditionen til os. Vi skærer græskarlygter, som kan lyse op i efterårsmørket, og når den 31. oktober rinder ind, er ungerne klar i deres mest uhyggelige halloween udklædning, så de kan gå fra dør til dør forlange slik – eller lave ballade.

De voksne kan jo også benytte Halloween som anledning til at holde et muntert selskab. Mens børnene går fra dør til dør, kan forældrene samles til en velkomstdrink og derefter hygge sig med en dejlig Halloween-middag sammen med børnene, som sikkert er trætte og slikmætte efter deres rundtur, men nok godt lige kan klemme en bid ned alligevel.

Også de voksne bør være klædt ud til Halloween. Når I skal finde udstyr, pynt og udklædningsdragter, så kan I sætte jer sammen med ungerne og stille og roligt gå webshops på internettet igennem og finde det, der lige passer til jeres Halloween selskab. Der er masser af muligheder fra skeletdragter over spøgelsestøj til græskarkostumer og heksedragter – ja, mulighederne er sådan set næsten uendelige. Vælg de flotteste dragter og sørg for at gøre det nogle dage inden jeres Halloween-party, for det kan godt tage et par dage at få varerne frem. Alle bestiller dragter til Halloween, så der er travlt hos firmaerne.

Et vigtigt element i enhver Halloween fest er de flotte græskarlygter, som børnene skærer ud. Ja, de voksne må sådan set gerne skære med, for der kan laves mange flotte ansigter og figurer ud af de røde græskar. Lige nu kan de fås overalt i supermarkeder, havecentre og ved mange boder langs med landevejen, så det er bare om at komme afsted og få købt.

Vidste du, at I kan bruge indmaden fra græskarrene til mange spændende retter? Græskartærter, en spicy suppe med knas og creme fraiche, bagte græskar – mulighederne er mange, og græskar er både sunde og velsmagende.

I kan vælge at lave en konkurrence mellem børnene op til Halloween, hvor I kårer den flotteste lygte skåret ud af græskar. Præmien kan I finde på Partyking.dk, og vælg gerne en præmie inden for Halloween-temaet.

I tidligere tider skar man også lygter og satte ud i efterårsmørket. Dengang var det ikke græskar, men roer, som blev skåret ud, men meningen var den samme: At skræmme de onde ånder væk, som kom til menneskene i mørket.