Moden er blevet miljøbevidst
Mode har altid handlet om at se godt ud og matche tidens stil med tøj, som man følte sig godt tilpas i. Men mode er også en trendsætter – modens folk er gode til at fornemme tidsånden og bevæge sig i den retning, som folk er på vej. Det er ikke bare et spørgsmål om at følge strømmen, men om at kunne aflæse tidens signaler og møde markedet med kreationer, der passer til tiden og kan være med til at vise en retning.
Der er mange eksempler på, hvordan moden på den måde sætter en retning og skaber tøj, der passer til tiden. Se blot på New Look lige efter 2. Verdenskrig. Da verden var mærket af mangel på alt muligt efter de barske år med krig og nød, ramte den franske modeskaber i 1947 plet med sit New Look design, der er enkelt, minimalistisk og elegant – og som på én gang signalerer mådehold og en ekstravagant trang til elegance.
Miljøet spiller med på alle strenge
I dag er det vores forhold til klima og miljø, der spiller med ind i, hvordan moden bliver til, og hvad moden skal signalere. Modeskabere af i dag arbejder med økologiske stoffer, genbrug, fornybare ressourcer og andre ting, der signalerer, at de vægter klima og miljø højt.
Det matcher ikke mindst de unges behov. Her er man mere til smukke og billige plakater, der kan pryde hjemmet, end store og dyre kunstværker, som det har kostet uanede ressourcer at bringe til verden. I stedet bruger de smukke og elegante plakater i indretningen, og signalerer dermed også, at de vil være miljøbevidste i hjemmet og ikke bruge unødige ressourcer.
Moden er på samme måde blevet woke i forhold til miljøet. Traditionelt har produktion af tøj været meget belastende for miljøet. Produktionen af bomuld koster for eksempel store mængder vand, og i stedet anvendes der nu i stigende grad stoffer fremstillet af hurtigt voksende bambus eller andre plantefibre, der er mere miljøvenlige at dyrke. Også når det gælder brugen af farvestoffer og kemi er modens folk blevet mere bevidste om, hvad de anvender. Farlige garverier i ulande bliver afløst af moderne tekstilfarverier, hvor tingene foregår kontrolleret og uden udslip af skadelige stoffer til naturen.
Ligeledes bruges der i langt højere grad genbrugsmaterialer. For eksempel kan de mange pet-flasker, der indsamles efter brug, omdannes til fleecetrøjer, og på den måde omdannes et miljøproblem til en nyttig ressource. Nogle modeskabere arbejder for eksempel også med at bruge rester fra læderproduktionen, fraskær og sågar gamle cykelslanger, når de skaber deres kreationer inden for både modetøj og tilbehør som tasker og punge.
Vi skal næppe bilde os ind, at vi mennesker kan eksistere uden at sætte et aftryk på naturen og dens ressourcer, men ved at tænke miljøbevidst kan også moden være med til at gå nye, mere miljøvenlige veje,.