Pels – før og nu

Det har nok kun været i Edens have eller i de varme lande, at mennesket har kunnet beskytte sig mod vind og vejr med et figenblad. Andre steder, og ikke mindst heroppe i vores kolde klima, har mennesket i høj grad brugt pels som beklædning. Både fordi det har været varmt og lunt at bruge pels, og fordi det beskyttede mod vinden og ridser og skrammer, når man færdedes i naturen – og fordi det var det, man kunne få fat i, før vi mennesker fandt ud af at fremstille klæder af uld eller plantefibre.

Vi har som mennesker brugt pels til mange formål helt tilbage fra oldtiden og den klassiske antik. I starten fik vi pels gennem jagt, siden fandt vi ud af holde pelsdyr med det formål at skaffe pels.

I vores del af verden har pels været det eneste, der var muligt at få fat til beklædning i stenalderen – det var først i jernalder og bronzealder, at vi lærte at bruge uld.

Fra nødvendighed til luksus

Det at bruge pels var i mange år ikke noget, der blev forbundet med mode. Man har sikkert også i stenalderen forsøgt at lave beklædning af pels, som var smart, men vi må formode, at det i første omgang har drejet sig om at få skabt en beskyttelse mod vejr og vind.

Siden blev pels noget, der sendte signaler – både om rigdom og om fattigdom. Hvis man ikke havde råd til vævede klæder, måtte man nøjes med pels. Omvendt var bestemte typer pels forbundet med luksus. Konger og adelsmænd iklædte sig kåber af hermelin og zobel, og sammen med fløjl, guld og sølv blev det symbolet på magt, ære og rigdom.

I nyere tid har pels mest været betragtet som et eksklusivt materiale, som der er blevet skabt stor mode med. En minkkåbe var i hele 1900-tallet og op til i dag betragtet som noget af det mest eksklusive, en kvinde kunne bære, og også andre former for pels er blevet brugt til luksusbeklædning i vor tid.

I dag er der mange blandede holdninger til brugen af pels. Pels bliver anset som overflødigt og som noget, der medfører mangel på dyrevelfærd hos pelsdyrene og er udtryk for et kynisk syn på dyr. I dag er hele minkindustrien nedlagt i Danmark – en voldsom ting, som ikke medførte stor debat, måske fordi mange har ment, at det egentlig var på tide, at minkavl blev nedlagt herhjemme.

I Grønland bruges pels fra sælerne stadig som en nødvendig del af beklædningen, og det var til stor skade, da dyreværnsforeninger angreb brugen af sælpels i 1970’erne og 1980’erne på baggrund af billeder af drab på babysæler i Canada. De grønlandske fangere skaffer sig pels gennem jagt på voksne dyr, der også bruges til mad for mennesker og dyr, og heldigvis har synet på denne jagt ændret sig igen, så vi igen kan bruge sælpels med god samvittighed.